Trøjborg.dk

 
  • Øg font størrlesen
  • Standard font størrelse
  • Mindsk font størrelsen
Hjem > Lokalhistoriske emner > Studiekredsens artikler

Studiekredsens artikler

Artikel nr. 12- Trøjborgs berømte hjørne - Århus Onsdag Nord - 16. maj 2012

Nr._96_1965

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Nr._96_2006.06.13

 

Trøjborgs berømte hjørne

 

Af Inger V. Andersen,

medlem af Studiekredsen

Trøjborgs Historie og

barnebarn af M.V. Apel

 

TRØJBORG: Tømrermester P. Danielsen opførte i 1909 den ejendom, der ligger på hjørnet af Peder Skrams Gade 48 og Tordenskjoldsgade 96 – der hvor Café Ziggy nu ligger.

Fra starten var der købmandsforretning med forskellige købmænd i stueplan. Det sluttede i 1937 med købmand Th. Jensen. I 1930’erne var beboersammensætningen en ganske anden, end den er i dag. Trøjborg var et arbejderkvarter med hovedsageligt små lejligheder på to og to et halvt værelser, hvor der boede familier med sædvanligvis to til fem børn.

I 1930’erne var Trøjborg rig på dagligvareforretninger. Der var omkring 40 købmænd på Trøjborg. Cirka 70 handlende familier var nok til at forsørge købmanden og hans familie. Alene i Peder Skrams Gade var der indtil flere købmænd, slagter, bager og mejeri.

Familieeje i generationer

I 1937 gik købmand Th. Jensen imidlertid fallit, og snedkermester M.V. Apel købte hele ejendommen. Efter overtagelsen af hjørneejendommen på PederSkrams Gade 48 og Tordenskjoldsgade 96, indrettede M.V. Apel en møbelforretning. Indgangen til ejendommen var i Peder Skams Gade. I 1962 sænkede han gulvet og udvidede forretningen sammen med sin ældste søn Alfred, der i mellemtiden var blevet medejer.

I forbindelse med udvidelsen blev indgangen flyttet til Tordenskjoldsgade 96.

Marius Vilhelm Apel var faktisk 3. generationsindvandrer. Hans bedstefar var sadelmager og indvandret fra Saksen. I 1904 blev Marius Vilhelm Apel gift med Tine Jensen. Det var et arrangeret ægteskab. Tines søster var gift med Marius’ bror, da forældrene syntes, det var en god ide med dobbelt svogerskab.

Efter M.V. Apels overtagelse af ejendommen, blev den gennem de næste mange år rammen om et rigt familieliv. Tine og Marius Apel fik fire børn og ni børnebørn, der alle elskede at besøge dem i lejligheden ovenpå forretningen eller i haven, som lå ud til Peder Skrams Gade mellem nummer 48 og nummer 46. Lejligheden var ikke stor efter nutidens forhold: 63 m2, men efter datidens målestok var der plads nok til store fester som for eksempel Marius og Tines guldbryllup i 1954, hvor cirka 25 gæster deltog.

Møbelforretningen og ejendommen forblev i familiens eje i tre generationer. Først overtog M.V. Apels søn Alfred den efter sin far, og dernæst overtog Alfreds søn Leon forretningen.

I 1986 var konkurrencen fra de store bolighuse imidlertid blevet for stor, så Leon Apel solgte ejendommen til Café Ziggy.

Karakterskifte

Ligesom Trøjborg i tidens løb har skiftet karakter – fra arbejderkvarter til studenterkvarter – har forretningerne naturligvis også skiftet karakter. Typisk nok for området omkring Café Ziggy, er der nu på de andre hjørner en kaffebar: Kaffe & Co. og en isbar: Dolce Vita. På det sidste hjørne er telefonkiosken for længst flyttet til Den Gamle By, og i villaen er der en integreret børneinstitution.

På Studiekredsen Trøjborgs udstilling i Johannesgården 6.til 9. september vil der blandt andet blive vist billeder af forretninger i Tordenskjoldsgade før og nu.

 

 

 

Artikel nr. 11- Klintegården - Århus Onsdag Nord - April 2012

Klintegrden_1930erne

KLINTEGÅRDEN - EN ARKITEKTONISK PERLE

 

af Carl Johan Hollands - Studiekredsen Trøjborgs Historie

Overskriften kunne lyde noget opstyltet, men for nyligt er det blevet krævet, at bygningen skal fredes – så lad os se på, hvad den hvide bygningskompleks på skrænten til havnen egentligt indeholder. Klintegården, Skovvejen 44 – 46, blev opført og tegnet af ingeniør Ove Christensen, der også stod for opførelsen af Ågården på Åboulevarden. Bygningerne var en del af den modernistiske/ funktionalistiske hvide byggestil, der især relaterer sig til Bauhaus i Tyskland og Le Corbusier Schweiz/ Frankrig. Sidstnævnte havde 5 grundlæggende krav til boligbyggeri:

Det skal løftes på søjler, Det skal have en åben rumplan, Det skal have en frit komponeret facade, Det skal have vinduesbånd, Det skal have en taghave. Det lever Klintegården stort set op til.

Byggeriet består af to hovedbygninger – en mod havnen og en mod Skovvejen . I gårdarealet findes to ældre villaer der blev inddraget til fællesfaciliteter. Betonbyggeri var ikke udbredt i Danmark i 30-erne, men gav muligheder – eks. glatte flader og den grå/hvide beton med buede altaner og indlagte runde vinduer ud mod bugten gav illusion af at skib.

 

Lejlighederne var ikke særlig store fra 1. vær. på 30 kvm til 3½vær. På 105 kvm. Ove Christensen udtalte: ”Det er ingen sag at planlægge indretningen af store, dyre lejligheder. Men kunsten består i at kunne tilbyde den lille lejlighed til rimelig pris og alligevel moderne” . To altaner til hver lejlighed samt den finesse, at der i mange af dem var senge, der kunne slås op ind i væggen bødede på de få kvadratmeter. Moderne var de. Der var nedstyrtningsskakt til køkkenaffald, der var centralvarme i alle værelser, samt koldt og varmt vand i såvel køkken som badeværelse ( i annonceringen af lejlighederne blev det påpeget, at der vart varmt vand året rundt.) Der var badekar eller bruser afhængig af lejlighedens størrelse. Men billig – nej.

En huslejekontrakt fra april 1936 for en 2 vær. med pulterrum i kælderen ( lejeren var fabrikant G. Schmidt med familie) viser det: årlig husleje er 840 kr uden varme. Den normale husleje i byen var for en tilsvarende lejlighed ca det halve. Lejlighederne var for middelklassen.

 

Det kollektive: Et af modernismens krav var at skabe fællesskaber/ fællesfaciliteter: I Klintegården indrettedes fælles terrasse og taghave, mulighed for at leje gæsteværelse – 2 kr/nat.

I kælderen var der fælles elektriske vaske – rulle- og strygemaskiner. Imellem bygningerne blev der opsat skulpturel kunst.

De to villaer i gården blev det store scoop:

I den fritliggende af dem, blev der til gratis benyttelse 2 store børnestuer ( der var dog ikke noget personale) 2 billardstuer, spisestue til 24 personer incl. Service og køkken.

I den anden villa, der var bygget sammen med bygningen ud mod Skovvejen var der Pension, hvor man kunne spise eller få maden bragt ud til lejligheden. Især rettet mod bedrestillede enlige mænd var der mulighed for : Hushjælp, vask, stopning og lapning.

Ikke mærkeligt at byggeriet blev rost i høje skyer af blandt andre: Bygge Forum og Tidens Kvinder, sidstnævnte lagde naturligvis vægt på aflastningen af den moderne husmor.

 

Klintegårdens historie: Det er i denne ramme ikke muligt at berette om, hvordan det så gik:

Men det skal lige nævnes, at Ove Christensen gik fallit på projektet, han flyttede til Fredericia, hvor han kom ovenpå igen – han var stolt over sit byggeri og besøgte det 2 måneder før sin død.

Mht Klintegården - det fælles gik efterhånden fløjten og var helt slut i 70-erne hvorefter villaerne blev indrettet til lejligheder. I samme årti blev boligerne omdannet til ejerlejligheder - lejligheder der har bevaret deres originale stil – og derfor krav om fredning.

Klintegrden_1936

 

 

 

 

 

 

 

Artikel nr 10 - 78 år med permanente vikinger - Jomsborg - Århus Onsdag Nord - 2. marts 2012

4925185-78-r-med-permanente-vikinger---1


 

 

 

 

 

 

Den 78 år gamle Vikingeklub Jomsborg tæller i dag 5000 medlemmer - klubben holder til på Den Permanente i det nordlige Aarhus.


78 år med permanente vikinger

Efter 78 år er Den Permanente og Vikingeklubben Jomsborg stadig i rivende udvikling og base for masser af livskraft.

Af Birgit Kristensen, Studiekredsen Trøjborgs historie,

Indtil 1933 blev der hver sommer opsat adskillige badeanstalter langs kysten ved Århus Bugt, disse blev taget ned til vinteren. I 1933 blev Den Permanente opført, som navnet antyder, blev den der hele året.

31. december 1933 blev Vikingeklubben Jomsborg stiftet med cirka 40 medlemmer, 36 mænd og fire kvinder. Kontingentet blev fastsat til 50 ører. Man lavede flere arrangementer for at gøre opmærksom på klubben.

I 60’erne talte man i kommunen om at nedlægge anstalten blandt andet på grund af forfald af bygninger og forurenet havvand. Men heldigvis var der nogle aktive vikinger, der kæmpede for bevarelse. Det lykkedes - et længere kloakrør blev lagt, en bedre rensning af spildevandet blev indført, og bygningerne renoveret.

I 1966 var medlemstallet i Jomsborg cirka 200. Der blev da stillet forslag om en sauna, men først i 1972 byggede man den første sauna. Da var medlemstallet faldet til omkring 160. Siden kom der flere medlemmer og saunaer. Nytårsdag 2000 blev den fjerde sauna indviet. Den blev bygget i tårnet på sydsiden af herrebadet. De fire saunaer er forskellige i størrelse, indretning og temperatur. De to er helt uden vinduer, mens de andre to er med panoramavinduer mod havet/havnen/byen.

Toilet- og badeforhold er renoveret de senere år. Der er stadigvæk kun koldt vand i bruserne, men fra kun at have en toiletspand, som blev tømt på dage med fralandsvind, er det luksus.

Omklædning foregår stadig i kabiner med direkte adgang til hav og vejguder og uden lys, en prioritering der er foretaget for at bevare enkelheden i klubben. De indendørs faciliteter er gradvis blevet bedre: klublokale med tekøkken, hvor man kan lave en varm drik efter badet, samt mulighed for at varme medbragt mad. Og lokaler som anvendes ved arrangementer i løbet af sæsonen. For eksempel kan der på en fuldmåneaften være fernisering eller foredrag ved et af klubbens medlemmer.

Fristed for alle

Vi siger »Trøjborg - en By i Byen«, tilsvarene kunne man sige »Jomsborg - et Samfund i Samfundet«. Her kommer folk fra alle samfundslag og i alle aldre.

Det er et fristed, hvor man kan lade op med den kolde dukkert og samvær med de øvrige medlemmer. Når man træder ind på anstalten og lukker døren bag sig, sænker roen sig. Stedet byder på dage med stiv nordøstenvind, bølger der slår op over taget og skyller ruderne i saunaen og stille morgener med solopgang - fantastiske oplevelser.

Medlemmerne introducerer venner, arbejdskollegaer og familie til klubben, og det har fået antallet af medlemmer til at brede sig som ringe i vandet.

Ved Vikingeklubben Jomsborgs 75 års jubilæum i 2008, kom medlemstallet op på 4000, kontingentet var på 300 kroner. Jubilæet blev fejret i store sal i Musikhuset, med to timers underholdning af og med klubbens medlemmer. Omtrent 1600 deltog i festlighederne, heraf var cirka 30 inviterede fra andre klubber i Danmark. Det kunne naturligvis ikke ende anderledes end i et brag af et bal.

Med 78 år på bagen, kan klubben i dag bryste sig af at have rundet 5000 medlemmer.

 

 






 

Artikel nr. 9 - Kong Chr. IX's Børnehjem - Århus Onsdag Nord - 8. februar 2012

Brnehjemmet










 

Chr. IX's Børnehjem ca. 1909

 

 

 

 

 

 

 

Af Anette Andreasen,

Studiekredsen Trøjborgs Historie


TRØJBORG: Juleaftensdag 1898 døde fem søskende af kulosforgiftning i en lille landarbejderbolig i Skejby, mens forældrene var på arbejde. Denne begivenhed udløste en voldsom folkestemning i Aarhus med bebrejdelser mod myndighederne, der beskyldtes for at svigte deres ansvarlighed overfor nødstedte familier.

Den socialt engagerede politiker og redaktør Peter Sabroe samlede ind til børnenes begravelse og rejste en mindesten. Samtidig tog han hånd om mange andre tragiske børnesager med et ukueligt vovemod og en stærk retfærdighedstrang, der vakte respekt i alle lejre. Han var med sit engagement stærkt medvirkende til, at Danmarks første børnelov blev vedtaget i 1905 – en lov som Århus Byråd tog meget bogstavelig.

Året efter børnelovens indførelse døde Kong Christian lX, og et byrådsudvalg blev nedsat til at udarbejde et forslag til, hvordan man kunne ære den afdøde konge og sætte ham et synligt minde. Udvalget, som også Peter Sabroe deltog i, indstillede, at man oprettede et børnehjem bærende Kong Chr.lX’s navn, hvilket byrådet straks vedtog.

Byrådet skænkede en grund til byggeriet i Finsensgade, (nuværende Peter Sabroes Gade) – en placering man fandt hensigtsmæssig, da børnene skulle ud på landet, ud i den friske luft. Endvidere bevilgede man et beløb på 10.000 kroner og rettede herefter henvendelse til byens borgere om at yde bidrag til byggeriet. Omkring 2000 århusianere donerede større eller mindre beløb i de følgende år og i alt cirka 80.000 kroner blev indsamlet.

Et børnehjem blev bygget

Efter tegninger af arkitekt Kunell og under dennes ledelse blev der i året 1908 opført en stilfuld bygning med plads til 66 børn.

Alt blev godt indrettet efter reglerne i Børneloven af 1905. Det nyopførte børnehjem fik bevilling som en selvejende institution og modtog de tre første børn 25. marts l909.

Tilbuddet var rettet mod børn af enlige mødre, der ernærede sig ved prostitution, familier på fattighjælp, børn af kriminelle eller alkoholikere samt forældreløse børn. Børnene boede længe på børnehjemmet – ofte indtil de i 14-15 års alderen kunne komme ud at tjene.

Bortset fra lidt indkøringsvanskeligheder med flere forstanderskift de første år havde børnehjemmet ro på ledelsesfronten. Fra 1911 blev N.K. Thomasen forstander, og han viste sig at være en kyndig leder, der skabte stor respekt om børnehjemmet. Thomasen, der også var medlem af Sct. Johannes Sogns menighedsråd, skabte kontakt til såvel kirken som til Finsensgade skole, hvor de fleste af børnehjemsbørnene gik.

Fra 1917 var Mathilde Jacobsen, som stammede fra Færørerne, medforstanderinde. 1943-1961 var hun eneforstanderinde med ansvar for 50-70 børn på hjemmet, som i årenesløb var blevet udbygget og moderniseret flere gange. Tidligere børnehjemsbørn beskriver Mathilde Jacobsen som en færøsk klippe med jernhård vilje, der gik meget op i børnenes skolegang og uddannelsesmuligheder.

Efter Mathilde Jacobsens død blev Chr.lX’s børnehjem overtaget af forstander Sigvald Kølbæk Kjær og dennes hustru Zenia, som gjorde hjemmet mere tidssvarende blandt andet med pædagogisk uddannet personale, selvom der stadig blev lagt vægt på »det hjemlige«.

Flyt til nyt

I året 1958 besluttede Socialstyrelsen at flytte Kong Christian lX’s Børnehjem til påtænkte nyopførte bygninger på en grund i Reykjaviksgade, og denne plan blev realiseret med indflytning i august 1965.

Bygningerne i Finsensgade blev herefter ombygget og udbygget til brug som socialpædagogisk seminarium. I dag har pædagoguddannelsen, Peter Sabroe, hjemsted der.

 

 




























 

Artikel nr. 8 - Trøjborgs Historie - Århus Onsdag Nord - 16. januar 2012

4803175-trjborgs-historie-fortalt-i-rhus-onsdag-nord---3

























 

 

 

 

 

 

Trøjborgs Historie fortalt i Århus Onsdag Nord

Fremover vil Studiekredsen Trøjborgs Historie en gang om måneden levere lokalhistoriske indlæg til Århus Onsdag Nord. Glæd dig til at blive klogere på det nordlige Aarhus før og nu.

Af Carl Johan Hollands, Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

Mandag den 16. januar 2012, 10:00

Tags:

Onsdag Nord

Studiekredsen Trøjborgs Historie har indgået en aftale med Århus Onsdag Nord om en række lokalhistoriske artikler. De vil komme i avisen og her på dinby.dk med en måneds mellemrum. Vi vil fra studiekredsen gerne takke Århus Onsdag Nord for deres velvillighed.

Studiekredsen Trøjborgs Historie blev oprettet i 1994 på opfordring af Skt. Johannes Sogns Menighedsråd. Vi er i dag ti aktive personer i studiekredsen med forskelligt tilhørsforhold til lokalområdet. Ud over selve Trøjborg dækker vi i vores arbejde også resten af sognet.

Vi arbejder med at indsamle, arkivere og udstille historisk materiale, samt holde foredrag om samme. Helt aktuelt har vi planlagt en mindre udstilling i Danske Bank i Tordenskjoldsgade. Udstillingen åbner 19. januar og vil vare en fjorten dages tid.

Vores arkiv befinder sig i Skt. Johannes Kirkes Krypt, og der er åbent hver den første tirsdag i måneden mellem klokken 16 og 18 (dette gælder dog ikke i juli). Vi efterlyser gamle og nye fotografier om alle emner, bøger, hæfter, aviser, avisudklip og alt andet godt fra Trøjborg. Se mere på www.trojborg.dk

En kort introduktion til Trøjborg

Navnet Trøjborg optræder på skrift første gang i 1632 og kommer af ordet Trojaborg, der betegner et vanskeligt gennemtrængeligt område, hvilket kommer af, at der ved byen Troja lå en labyrint. Vores Trøjborg var et areal med sø, bæk og krat.

Området var tidligere en del af Århus Bymark. I midten af 1800-tallet blev det udstykket i landbrug. Op mod år 1900 blev de første lejlighedsejendomme bygget.

Det tidligere arbejderkvarter havde for et par generationer siden cirka 13.000 indbyggere. I dag er der cirka 5.500, hvoraf hovedparten er unge menneske. Udviklingen har således været: Fra arbejderkvarter til studentermiljø.

I kommende artikler vil vi præsentere forskellige vinkler på historien, der vil dog ikke blive tale om nogen kronologisk gennemgang. I februar vil emnet være Chr. IX’s Børnehjem.

God læselyst!

 


Side 1 af 3
Banner

forside

Login Form